Husorden

Som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 27. oktober 2016.

Affald
Affald skal sorteres og må kun smides i de dertil egnede opstillede containere/affaldsstativer.
Øvrigt affald (fx haveaffald og storskrald) skal bringes til kommunens genbrugsplads, beliggende Vestre Hede Vej 32.
Affald må IKKE henkastes på de grønne områder eller på p-arealer.

Adgangsforhold
Cykler, barnevogne, gangstativer eller lign. må ikke henstilles, så de er til gene for de øvrige beboere.

Parkering
Der må kun parkeres på de afmærkerede p-pladser. Det er ikke tilladt at holde længerevarende på p-pladserne med campingvogn, både eller trailer.

Støj og høj musik
Brug af boremaskiner, græsslåmaskiner og lignende må kun finde sted i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 20.00 på hverdage. På lørdage, søn- og helligdage dog kun i tidsrummet mellem kl. 9.00 og 18.00.

Høj musik samt støjende adfærd i øvrigt må kun udøves således, at det ikke er til gene for de øvrige beboere og normalt ikke efter kl. 23.00.

Vedligehold
Den enkelte ejer skal sørge for at udvendige områder på egen grund fremstår vedligeholdt, herunder græsslåning, fjernelse af ukrudt, klipning af hæk etc.

Snerydning
Den enkelte ejer er ansvarlig for rydning af sne på gangarealet ud foran østvendt facade.